Tilbage til forsiden

De mest almindelige spørgsmål (Frequent Asked Questions)

Hvad vil vedligeholdelsesfrit prøvetryk sige?
Hvorfor er GMG egentlig bedre end andre prøvetryk?
Hvad er det der gør at GMG kan få adskellige printere til at printe så ens?
Hvad specielt er der ved GMG colorserver i forhold til at bruge f.eks Adobe Photoshop til konvertering?
Hvad er Delta E (∆E)?
Hvad vil vedligeholdelsesfrit prøvetryk sige?

Der er et antal almindelige funktioner man skal foretage hvis man vil fremstille prøvetryk der er korrekte. De er en række faktorer som kan påvirke udseendet af et prøvetryk. De mest almindelige faktorer er variation, fra fabrikation til fabrikation, af ink-jet papir samt farver til ink-jet printere. Tilstoppede dyser og generelt slid på printhoveder, samt ændringer i temperatur og luftfugtighed der hvor printeren befinder sig.
For at vedligeholde en printer kræves der normalt at printeren befinder sig i et rum med nogenlunde konstant temperatur og luftfugtighed. Men selv her kan derforekomme endog store udsving pga. de andre nævnte faktirer. Faktum er derfor at alle prøvetryksprintere skal kalibreres ofte for at kunne vedblive stabile og kompensere for de forskellibe faktorer der kan påvirke farven.
Med den nye Z serie fra HP (Z 2100/Z3100/Z6100) kombineret med en GMG Rip kan alt normal kalibrering og rensning af dyser foretages automatisk. Vha. GMG COlorPRoof kan en HP Z printer sættes til at kalibrere f.eks kl 6.00 hver dag så printerne hver morgen er 100% i orden. Det foregår ved at printeren printer et kalibreringsark ud som tørrer nogle minutter. De bliver derefter kørt tilbage i printeren og bliver opmålt her. Resultatet af opmålingen sendes til GMG Rip'en som checker om den er indenfor de indtastede tolerancer. Hvis ikke det er tilfældet laver Rip'en de nødvendige justeringer, printer et nyt ark ud, tørrer, måler - så mange gange det er nødvendigt. Alt vedrørende denne kalibrering er fuldautomatisk. Mht, rensning af dyser klarer printeren selv det ved simpelthen at skyde t par dråber farve igennem printerdyserne før printhovederne tørrer ud. pixl har f.eks haft en Z2100 stående som ikke har fået renset printhoveder (manuelt) i over 5 måneder...
Og ved den automatiske kalibrering kan systemet eliminere alle de andre faktorer.
Det eneste man normalt skal gøre er at skifte papir og farve - og man kan endda få printeren til at sende en E-mail hvis den skulle løbe tør for farve eller papir...

Hvorfor er GMG egentlig bedre end
andre prøvetryk?

Det er forklaret i den artikel du kan downloade her.

Hvad er det der gør at GMG kan få adskellige printere til at printe så ens?

Der er en fundamental forskel mellem at fremstille en ICC profil til hver enkelt printer og kalibrere de forskellige printere til at printe ens.
Med ICC profiler er det nødvendigt at profilere hver enkelt printer man skal printe på, og dermed når man simulerer en trykprofil (ex. ISOcoated_v2ECI), skal man konvertere fra en trykprofil til flere forskellige printer profiler som kan være fremstillet på forskellige måder, eller være forskellige på andre måder, og dermed have forskellige egenskaber fra uge til uge. Desuden kræver det et vist know-how at fremstille en god ICC profil til en Rip/printer.
GMG systemet bygger på at man benytter et bestemt papir og en defineret printer type. Når man bygger printerprofilen (det har GMG allerede gjort) afdækker man printerens fulde potientiale (som fremover bliver benyttet som reference for f.eks reproduktion af Pantone farver) og det brugbare arbejdsrum som alle printere i en serie kan opnå. Herefter kan man ved simpelthen at kalibrere de enkelte printere få dem til at printe ens.
Afhænig af hvilken printer man benytter er det enten meget simpelt eller fuldautomatisk at gøre. Derudover vinder men en ekstra fordel ved denne metode: Når alle printere kan printe ens betyder det også at man kan fremstille en simulationsprofil til en trykmaskine og derefter benytte den, med samme resultat, på alle de printere man har, uanset om de står i London, Bangkok eller København. Ydermere betyder det et GMG har fået fremstillet en række standardprofiler som alle er certificeret af de relevante organisationer som f.eks Fogra, PSR og SWOP.

Hvad specielt er der ved GMG
colorserver i forhold til at bruge f.eks Adobe Photoshop til konvertering?

Der er flere distinkte forskelle indenfor RGB til CMYK konvertering, CMYK til CMYK konvertering og Reseparation (konvertering til samme standard) og så et at processen kan konvertere både bitmap billeder (Tiff Eps og JPEG billeder) samt færdige PDF - og skelne mellem Vektor og Billeder så begge dele bliver behandlet som man ønsker..

RGB til CMYK:
Når man med ICC profiler konverterer fra RGB til CMYK konverterer man reelt fra RGB til Lab, og derefter fra Lab til CMYK. De betyder at destinations farverummet (CMYK trykprofilen) ikke ved hvilket farverum billedet oprindeligt kommer fra. Derfor ligger der i alle profil genererings software (ProfileMaker, PrintOpen, Monaco etc.) en slags forventet farverum som skal fungere rimeligt godt uanset om man konverterer fra et lille farverum (Avis CMYK til Offset CMYK eller fra Adobe RGB (1998) til Avis CMYK. Det giver uundgåeligt nogle kompromier når man når ud til ekstremerne. F.eks ligger de røde og grønne farver fra Adobe RGB noget udenfor det forventede gamut hvilket betyder at f.eks. ættede røde farver nemt "klasker sammen".
Det er der ikke så meget at gøre ved da man. pga. ICC standardens åbenhed skal have mulighed for at konvertere fra alt til alt. Hvis man benytter Perceptual rendering intent (som forventer et større gamut) får man ikke alene skaleret farverne ned, man får i de fleste tilfælde også lysnet hele billedet 4-8% hvilket ændrer hele billedets udtryk.
Med GMG colorserver er man noget bedre stillet da man ikke behøver at holde sig til standarden. Her bygger man nemlig en profil som udelukkende kan én ting, nemlig at konvertere fra ét bestemt RGB farverum (ex. Adobe RGB) til ét bestemt CMYK farverum (ISOcoated). Derfor ved man 100% sikkert hvilke farver der kan reproduceres korrekt i destinationsfarverummet og hvilke farver man skal lave gamutmapping på. Derefter kan man benytte forskellige grader af gamut mapping, og desuden ændre både farvebalance og forøge kontrasten når man bygger profilen. Det har speciel stor betydning hvis man konverterer billeder som skal trykkes på papir med en farvenuance og når man konverterer til AVIS, hvor man ofte har behov for et kontrastforøgelse for at kompensere for det dårlige omfang i Avistryk.

CMYK til CMYK:
Hvis man med ICC profiler konverterer fra et farverum til et andet konverterer man automatisk via Lab color. derved taber man al information i en sorte kanal, sådan at hvis man f.eks har en skygge på et produkt som udelukkende indeholder sort, vil den skygge efte konverteringen formodentlig blive defineret som CMY. Med GMG kan man ved hjælp af GMG's revolutionerende 4-D Color Engine bibeholde ikke alene den sorte information man har, man kan desuden ændre separationen så man får lagt endnu mere information over i den sorte kanal, eller vælge en mellemting.
Desuden fremstilles GMG's konverteringsprofiler efter samme princip som GMG's prøvetrykssystem: Man fremstiller en profil, tester om den er korrekt, justerer tabellerne, bygger en ny profil, tester - igen og igen - indtil resultater colorimetrisk er så korrekt som det er mulig - under hensyntagen til de justeringer man evt. foretager f.eks med gråbalance.

Reseperation:
Det er et kendt problem for atte trykkerier at modtage billeder som er separeret med et hav af forskellige separationsmetoder, som er mere eller mindre egnet til den givne trykproces. Det kunne f.eks være annoncer til et magasin som er fremstillet til global brug og derfor er separeret på en uegnet metode til set aktuelle tryk. Man kan ikke bare konvertere sådan en annonce til den aktuelle trykprofil da man i 90% tilfælde ikke ved hvad man skal konvertere fra. Ved at benytte en reseparationsprfil og GMG colorServer kan man tilpasse enhver PDF fil (eller bitmap billede) så den bliver resepareret med præcis de separationsparametre man ønsker, sådan at Max sort, GCR/UCR, TAC bliver præcis som man vil have det, men uden at man ændrer på punktbredning eller lyshed, og uden at man mister informationen i den sorte kanal (se ovenfor). Man sikrer simpelthen bare at filen bliver trykbar på den aktuelle maskine uden at modificere farverne i den oprindelige fil.

Automatisering:
Det er ikke unormalt at man indenfor både prepress, forlag og trykkerier bruger både 30 og 60 sekunder på at konvertere og checke hvert enkelt billede der skal trykkes, eller benytte halvautomatiske værktøjer som Adobe In-Design til konverteringen i forbindelse med PDF fremstillingen. Fakta er bare at der enten benyttes uforholdsmæssig for lang til på konvertering eller at der benyttes en mindre en optimal metode hvor der ofte sker fejl eller hvor der ikke er mulighed for at konverter de enkelte elementer korrekt.
Med en GMG ColorServer foregår alt konvertering fuldautomatisk når først man har sat sit workflow op med de ønskede konverteringsmetoder, så man i praksis blot lægger et billede/en PDF ned i en mappe og få sekunder efter er den konverteret og lagt i en "færdig" mappe. Eller man kan lægge en mappe, med tre undermapper, som hver har andre undermapper (tænk: Modefirma_XX_2007 med undermapperne " Forår", "Sommer", "Efterår" som igen har undermapperne "Bukser", "Nederdele", "Kjoler", "Bluser"), direkte ned i Hot-filderen, og få den til at genskabe den præcise mappestruktur med tilhørende filer i "færdig" mappen så alle filer ligger lagret på samme måde.
Hvis man forestiller sig et raklamebureau som skal fremstille annoncer til 3 forskellige medier (Ark-offset, magasin tryk og avis tryk) skal man reelt fremstille annoncen 3 gange og ofte deremed have billederne liggende i 3 eksemplarer som derefter skal skiftes ud. Med GMG Colorserver konverterer man bare PDF'en fra RGB eller CMYK til de CMYK tryktyper man har behov for på få sekunder.
Eller man kan sætte den til automatisk at konvertere alle RGB billeder til en bestemt tryk CMYK, med den korrekte GMG profil, baseret på RGB billedets indkapslede ICC profil. Men at lade alle CMYK billeder forblive uberørt...
Desuden kan GMG ColorServer også pålægge 3-D Unsharp mask og skalere billeder, igen fuldautomatisk, ved blot at lægge filerne i en mappe. Mulighederne er uanede og man kan spare rigtigt meget tid, og samtidig give kvaliteten et hak opad.

Hvad er Delta E og Delta H (∆E / ∆H)

Delta E (også kendt som ∆E 76 eller ∆E ab) er et udtryk for en visuel afvigelse målt i Lab farverummet. Da Lab farverummet i teorien er perceptuelt uniformt vil det sige at man kan definere enhver farveafvigelse mellem 2 farver ved et tal som definerer hvor langt de to farver er fra hinanden. I teorien vil en afvigelse være ens udseende uanset om de to farver afviger i lyshed eller i Grøn/Magenta aksen eller i Gul/Blå aksen.
Hvis man forestiller sig en komplet sfære rundt om et punkt i en afstand på ”1” så vil en farve afvige med Delta E (∆E) 1 uanset i hvilken retning den afviger.

Det vil så sige at enhver farveafvigelse kan kvantificeres talmæssigt, og hvis det rent faktisk virkede ville det jo være skønt, men der er en del problemer ved det:
For det første er der ikke 2 mennesker der ser helt ens, for det andet er der forskel på vores følsomhed overfor bestemte farver (vi mennesker er mere følsomme over for rød end overfor grøn) og desuden er der stor forskel på vores følsomhed overfor neutrale toner og mættede farver.
Derfor lavet flere nye Delta E modeller, bl.a. ∆E 94, ∆E CMC samt ∆E 2000, den seneste og formodentlig den som svarer bedst overens med det menneskelige syn.

Delta H
∆H er en yderligere stramning af ∆E hvor man udelukkende kigger på farve elementet (a+b aksen i Lab) og ignorer forskelle i lysheden. ∆H giver et klarere billede af farveafvigelser (Rød/Grøn/Gul/Blå) og det er nemmere at definere præcise tolerancer end ved Delta E.
ISO12647-7 definerer f.eks en maksimal tilladt afvigelse i ∆H for CMY gråtoner samt for primær farver udover de normale ∆E afvigelser.