Standardisering af tryk, prøvetryk og farveseparationer |
||
    |
Hvad er standardisering Standardisering handler om at optimere kvaliteten på tryk ved at sikre at udveksling af data fra leverandør foregår så der ikke opstår misforståelser som resulterer i dårlige farver på tryk, ligesom man ved at standardisere en PDF til f.esk PDF-x1 sikrer sig imod andre problemer. Farveseparation og korrektion For at kunne justere billeder optimalt og lave perfekte farveseparationer, er det essentielt for den person, som nu engang laver disse ting, at kende den præcise trykmetode, papirtype, punktbredning, gråbalance m.v. på det tidspunkt hvor billederne bliver håndteret. Det samme gør sig i øvrigt gældende for fremstiling af prøvetryk; det er essentielt at vide præcis hvad man skal simulere før man kan gøre det med nogen som helst sikkerhed. For rigtig mange reklamebureauer og designere er den information ikke tilgængelig før senere i processen, måske fordi det endelige trykkeri og papirkvalitet er blevet valgt på det tidspunkt, måske fordi man ikke kender de præcise parametre for de enkelte trykkerier og papirtyper. Resultatetbliver derfor ofte et “nogenlunde” tryk som bliver accepteret men heller ikke mere. Benyt en standard Den eneste logiske løsning på ovenstående problem er at man benytter en standard til både farveseparation og at trykkeriet justerer sine trykmaskiner og CTP kurver ind til at kunne trykke efter denne standard. I praksis betyder det for den som laver farveseparation og prøvetryk at de benytter en standard profil eller dataset som er baseret på en veldokumenteret måde at indstille en trykmaskine på - f.eks ISOcoated.icc, baseret på ISO 12647-2:2004 og et dataset som hedder Fogra 27. For trykkeriet betyder det at de, når de trykker, skal ramme nogle bestemte Lab værdier for Cyan Magenta Gul og Sort, nogle bestemte trapping værdier, en bestemt punktbredning og en bestemt gråbalance, altsammen indenfor nogle forholdsvis snævre tolerancer. Kodeordet her er proceskontrol. Hvis ikke trykeriet kan eller vil trykke efter den givne standard kan de rekonvertere kundens data til deres hus standard, eller til noget helt andet (hvis det pludselig bliver bestemt at der skal trykkes på ucoated papir). En sådan rekonvertering lavet med en Colorserver kan bibeholde f.eks. sort fra den originale separation så evt. specielle karakteristika (ex. skygger defineret som 20% sort) kan bibeholdes intakt. Så kort opsummeret er den nemmeste (og i mange tilfælde eneste) måde at sikre at farveseparationer, prøvetryk, og tryk passer optimalt sammen er at farveseparationer, softproof på skærmen, prøvetryk og tryk alle benytter den samme standard. Fordele For de personer som justerer billeder og laver farveseparationer og grafisk design generelt, er de åbenlyse fordele at sansynligheden for at en tryksag kommer til at se ud som man forventer langt større hvis alle arbejder efter de samme retningslinier. Det kommer i sidste ende kunder til gode da de ikke længere får tryksager som er anderledes end de forventer. For trykkerierne er der helt kontante årsager til at implementere standarder. Når de fleste tryksager benytter samme farveseparationer og levere verificerede prøvetryk bliver farveføringen på de enkelte tryksager ensrettet. Man kan også nemt afvise prøvetryk som ikke kan matches korrekt på tryk. Det betyder generelt at indkøring af hvert job kan laves hurtigere og med mindre markulatur. Det betyder en forøget produktion på gennemsnitlig 10-15%, og direkte besparelser på farve og papir til indkøring. Det er endvidere muligt ved at påtrykke en 6 mm bred farvekile og dermed på det færdige tryk, på under et minut , at påvise at trykket er fremstillet korrekt hvis der skulle opstå tvister om kvaliteten. Desuden kan trykkerier som trykker standardiseret benytte programmer som Ink optimizer som rekonverterer standardiserede jobs og derved spare op til 25% farve, sikre en mere stabil gråbalance og en endnu hurtigere indkøring. Værktøj Der har i lang tid eksisteret værktøjer til at kalibrere monitorer, og indstille trykmaskiner til at køre efter en standard, og til at profilere printere og trykmaskiner. Nu findes der også værktøjet til at verificere at en monitor korrekt kan simulere et tryk, at et prøvetryk er korrekt fremstillet og simulerer det det skal, samt at et tryk er trykt korrekt efter den valgte standard. Man kan i dag måle sig til om alle dele i et workflow er korrekt fremstillet og kalibreret, og dermed slippe for dårlig kvalitet og “søforklaringer”. |
|